Video - film - TV
Netkvik Forside Side 3 af 4
Find og se videos på nettet
Ligesom der er en masse websteder, hvor du kan publicere dine egne videos, er der også en masse steder, hvor du kan søge efter videos. Alle "video sharing sites" har et søgefelt, hvor du kan søge efter videos på deres egne sites. Vi vil her kun nævne en af dem, og det er naturligvis YouTube, som er den største "video sharing site" (Link 1). Her kan du finde videos om stort set alle emner. Hvis du gerne vil finde YouTube videos på en hurtig og effektiv måde uden reklamer etc., kan du prøve BoomerangoLink 2.

Det er dog bedre at bruge en søgemaskine, som søger efter videos på hele nettet, og her kommer vi ikke udenom Google's videosøgning (Link 3). For det første er Google ejer af YouTube, for det andet har Google sin egen "video sharing site" (samme side som video søgemaskinen), og for det tredje er Google nettets største søgemaskine med den største database af websider. Google's videosøgning kan også findes på Netkviks videofane.

Selvom Google's videosøgning også finder videos på andre sites end Google Video og YouTube, ser det dog ud til, at Google favoriserer sine egne to sites i sorteringen af resultaterne, når man bruger standardindstillingen, som er "Sorteret efter relevans". Du kan finde andre valgmuligheder i menuen på venstre side (hvis den er skjult, skal du klikke på "Vis valgmuligheder"). Du kan også bede Google om kun at vise resultater med korte, mellem, eller lange videoklip. Google gør det muligt at se de fleste videos direkte på resultatsiden via en link markeret med et plus (+ Watch video here). En anden søgemaskine med en videosøgning, som finder næsten lige så mange resultater som Google er "All the Internet" (Link 4). Den findes også på Netkviks forside. Det er muligt, at den bruger Google, men resultaterne præsenteres i en helt anden rækkefølge. "All the Internet" har ingen valg af sorteringsmuligheder.

Den tredje videosøgemaskine, der findes på Netkviks videofane er Blinkx (Link 5). Den finder typisk langt færre resultater end Google og All the Internet, men det er muligt, at resultaterne er mere relevante. Her må du simpelthen prøve dig frem. Blinkx påstår selv, at deres videosøgemaskine er verdens mest avancerede, og at de kigger efter indholdet inde i selve videoen og analyserer både billede og lyd. Om det virker er et åbent spørgsmål. Blinkx tillader sortering efter relevans og dato. Du kan afspille alle videoer direkte på Blinkx' resultatside. En irriterende egenskab ved Blinkx er, at den automatisk begynder at afspille den første video i resultaterne uden at give dig en chance for at afgøre, om det er en video, du ønsker at se.

Som nævnt på vores søgesider (se soegning3.html) er der flere af de generelle søgemaskiner - foruden Google - som har en speciel videosøgning. Blandt disse vil vi fremhæve Bing og Yahoo (Links 6-7). Bing spiller et stykke af hver video i "thumbnail" størrelse, når du peger på et billede på resultatsiden. Sorteringsmuligheder er efter "best match" eller "most recent".

Andre søgemaskiner på dansk med en videosøgning inkluderer Eniro og ixquick (Link 8-9). ixquick er "powered by Blinkx" og finder de samme resultater, men sorterer og præsenterer dem på en anden måde. Eniro finder en hel del resultater, og måske er resultaterne mere relevante end f.eks. Google's, når du søger med danske ord.

Truveo (Link 10) er en af de bedste video søgemaskiner med en meget tiltalende præsentation af resultaterne. Den har følgende sorteringskategorier: "Top Rated", "Most Recent" og "Most Popular" og "Highest Rated". AOL's videsøgning (Link 11) er baseret på Truveo, men har nogle andre sorteringsmuligheder.

Videoer, som deles med andre på nettet, kaldes også "viral videos", og på searchforvideo.com (Link 12) kan du foruden søgemaskinen kigge under forskellige kategorier af videoer, herunder kategorien "Viral". Der er også et websted, som kalder sig ViralVideos (Link 13), hvor man kan finde de mest populære "viral videos" for i dag, sidste uge, sidste måned eller for altid. MetaTube (Link 14) siger, at de søger på 100 "video sharing sites" på en gang. Det er dog lidt af en tilsnigelse, eftersom du får en liste over alle sites i en frame på venstre side, hvor du så skal klikke på hver enkelt for at få resultaterne fra det pågældende site. Blandt disse sites er andre søgemaskiner såsom Blinkx og Google, så MetaTube gør det let for dig at sammenligne resultater. MetaTube's liste er dog ikke komplet, f.eks. mangler Truveo. AllPlus (Link 15) er en sand meta-søgemaskine, som præsenterer en integreret liste af resultater. Den viser kun de top 50-100 resultater for hver søgning.

Andre meta-video-søgemaskiner er ClipBlast, Metacafe, Fooooo, VideoSift og IsInVideo (Links 16-20). Pixsy er en søgemaskine, hvor du kan vælge at søge efter videos eller billeder (Link 21). CastTV.com er en søgemaskine, der kan finde både "viral videos" og kommercielle videos såsom film og TV shows (Link 22). Her kan du afspille de fleste af de fundne videos direkte på søgesiden (klik på "watch here"). VideoSurf har en unik måde at vise søgeresultaterne på (Link 23). For hver video vises 10 små billeder fra videoen. Det er ikke klart, hvorledes disse 10 billeder bliver udvalgt. TubeSurf og TubeShared foretager deres søgninger med en Google tilpasset søgemaskine (Links 24-25). TubeSurf søger på YouTube, MySpace, Google Video og Yahoo Video, mens TubeShared søger på en lang række sites. I nogle tilfælde finder de flere resultater end Google's egen videosøgning. Resultaterne præsenteres kun i form a tekst.

En god oversigt over online video sites inddelt efter kategori kan findes på Link 26, og en oversigt over sites med videosøgning findes på Link 27. En undersøgelse publiceret i april 2009 viser, at Truveo dækker mange flere video sites end andre video søgemaskiner, inklusive Google, Yahoo og Bing (Link 28). Da undersøgelsen er foretaget af Truveo selv, skal resultatet nok tages med et gran salt, men der er ingen tvivl om, at Truveo er en god video søgemaskine.

Hvis du primært er interesseret i musik videos, kan du prøve Links 29-30. På ScienceHack.com kan du finde videos om teknik og videnskab (Link 31). Alle videos på ScienceHack er blevet gennemset og godkendt af eksperter. En anden interessant video søgemaskine er WonderHowTo.com, hvor man kan finde videos, der viser, hvordan man gør alle mulige ting (Link 32).
Side 2   <<  Publicering af video på nettet Netkvik Forside Online film og TV  >>   Side 4
© 2008-2010 Netkvik     Valid HTML 4.01 Transitional