Online film
Der er ikke nogen skarp afgrænsning mellem begreberne "video" og "film" på nettet. Hvad vi forstår ved "film" er
mere eller mindre professionelt producerede dokumentarfilm, kortfilm, TV shows og spillefilm, mens vi med "video" mener
enten amatøroptagelser eller korte uddrag af "film". På engelsk ville man kalde vores "film" for "documentaries",
"short films", "TV shows" og "movies". På mange af de sites vi har beskrevet på side 2 og 3, vil du finde videoer, som kunne
høre under kategorien "film". I det følgende vil vi liste nogle sites, som hovedsageligt bringer film, som du
kan se online, enten direkte ("streaming") eller efter download.
Hvis du klikker på en film, som åbnes i en afspiller
(som kan være "embedded" på selve websiden, eller det kan være en ekstern afspiller såsom Windows Media Player,
QuickTime, RealPlayer, Media Player Classic eller KM Player, afhængigt af hvad du har associeret med de forskellige
video filtyper (se side 1), og det viser sig, at din internetforbindelse ikke kan følge med til at
afspille filmen uden afbrydelser, kan du i stedet højreklikke på film-linken og vælge "Gem destination som ...".
Hermed downloader du filmen, som du så kan se senere. I Firefox skal du vælge "Save link as...",
eller du kan installere et add-on, som hedder "Unplug" (Link 1). Når du på en webside trykker
på Unplug ikonen, får du en side med alle mediefiler listet og med en "Gem" (engelsk: "Save") knap for hver.
For dokumentarfilm er den bedste site måske bodocus.com (Link 2), som står for
"Best Online Documentaries". Den har 600+ film i mange kategorier. archive.org
(Link 3) har dog mange flere (tusindvis). Foruden dokumentarfilm er der også mange tegnefilm
("cartoons") og spillefilm ("movies"). Opdelingen følger dog ikke vores definitioner, idet du vil kunne finde mange
dokumentarfilm under "Movies". Her er stof til mange, lange vintre. Andre sites med gratis dokumentarfilm kan
findes på Links 4-11.
Blandt "de bedste Google videos" (Link 12)
kan du finde en del interessante videos, som kunne klassificeres som dokumentarfilm. For visse emner er den nemmeste
måde at finde de pågældende film på en søgning på Google Video. Det gælder f.eks. dokumentarfilm fra BBC,
BBC Horizon, PBS Nova, PBS' Charlie Rose og PBS' Bill Moyers (Links 13-17). De to sidste
er ikke egentlige dokumentarfilm, men interviews med interessante personer. På samme måde kan du selv finde
dokumentarfilm eller andre film om emner, der interesserer dig. Link 18 indeholder
en meget omfattende liste over film på internettet. De fleste er dokumentarfilm.
Når det drejer sig om spillefilm, findes der mange sites, hvor du betaler for at downloade en film. Nogle eksempler
er listet i Links 19-26. En liste over Top 10 Movie
Download Sites kan findes på Link 27. På disse sites betaler
man typisk for et medlemsskab (f.eks. $30 per år) og har så adgang til at downloade et ubegrænset antal film, mens man
er medlem. En anden oversigt findes på Link 28, som har reviews af sites
som Apple iTunes, GUBA, CinemaNow, MovieLink og Amazon Unbox, hvor man
typisk betaler per film. Nogle af disse sites bruger DRM (Digital Rights Management) med forskellige
restriktioner på brugen af de downloadede film. Læs mere på Link 29.
Der findes mange sites, som reklamerer med gratis spillefilm. Nogle eksempler er listet i
Links 30-37.
På Link 38 findes en udmærket guide fra About.com, som fortæller,
hvordan du kan finde gratis film på nettet. Der er links til Free Movie Sites samt til
Top Ten Sites for Free Full Length Movies. På Link 39 kan du se
trailers for de film, der går i de danske biografer,
og du kan købe billetter online. Der er flere trailers på Link 40.
Online TV
Joost.com (Link 41) er startet af danskeren Janus Friis, som også stod
bag de kendte sites Kazaa og Skype. De kræver ikke længere download, men antallet af kanaler er faldet drastisk fra 400 til 64.
De er alle gratis. Zattoo.com
(Link 42) har flere sprog, deriblandt dansk. Her skal du også downloade et specielt program.
Du kan se de danske, norske og svenske TV kanaler på Zattoo. Flere af samme slags kan findes på
Links 43-46. Du kan finde et dansk review af disse services på
Link 47. Der er flere af samme slags på
Links 48-50. Hulu er blevet meget populær,
men den kan desværre ikke modtages, hvis man har en IP adresse uden for USA. Du kan modtage den den, hvis du bruger en proxy eller VPN
(Virtual Private Network) service med adresse i USA. Et eksempel på en gratis VPN service med adresse i USA er Hotspot Shield
(Link 51). Til gengæld for den gratis service må du leve med, at Hotspot Shield
anbringer reklamebannere på dine websider. I Firefox er det imidlertid nemt at slippe af med reklamerne ved at installere
et add-on, der hedder Adblock (Link 52).
Mange TV stationer sender selv deres programmer på internettet, og det
inkluderer Danmarks Radio og TV2 (Links 53-54). På
Links 55-59
kan du finde lister over alverdens TV stationer med links til deres online programmer. På nogle af disse sites kan du se
stationerne direkte i en embedded afspiller. Andre går til stationernes egen website.
Hvis der er en såkaldt "direct link", kan du kopiere den og åbne den i din favorit afspiller (f.eks. Windows Media Player
eller Media PLayer Classic). Der kan du evt. gemme den som "favorit", så du nemt kan gå til den samme station igen direkte
fra din media afspiller.
TED er et program, du kan downloade, og som kan hjælpe dig med at finde dine
foretrukne TV shows (Link 60).Hvis du kunne tænke dig at sende dit eget
online TV show, kan du prøve Links 61-64 .
Hvis du har brug for oplysninger om satellit TV, har Lyngsat et website med et væld af informationer.
På Link 65 kan du finde en liste over satellitter, og når du klikker på
en satellit (klik f.eks. på 19.2°E), får du en liste over stationer på satellitten. I denne liste er der links
til stationernes website, teletekst (med program info), og internet stream (hvis tilgængelig). Du kan også finde links
til internet streams på Lyngsat Stream på Link 66, hvor
stationerne er listet efter verdensdel og land.
Brænd dine film på DVD
Hvis du har brug for at brænde en downloaded film på en DVD, skal du først konvertere filmen til DVD format. Et af de bedste
programmer til dette formål er ConvertXtoDVD (Link 67). Det kan
konvertere så godt som alle filmformater, og resultatet har en fin kvalitet. I forhold til mange andre programmer er
ConvertXtoDVD meget hurtigt og tillige nemt at bruge. Efter konvertering kan du brænde din DVD direkte fra programmet.
Det koster ca. $50. Et godt gratis program er DVD Flick (Link 68).
|
|