Album:   2025-10 Arizona og New Mexico
Page:  ‹   1  2 
Der er mange flotte klippeformationer nær ved buen.
101
2025-10-12
Jeg finder en sten, hvor jeg kan sidde og spise min frokost med udsigt til stenbuen.
102
2025-10-12
På vejen ned opdager jeg nogle varder, som afmærker en rute, der viser sig at være lidt nemmere end den, jeg tog på vejen op.
103
2025-10-12
På vejen ud var der et vandhul, hvor bilen skred lidt rundt, selv i 4wd, så jeg er spændt på, hvordan det vil gå på vejen tilbage. Jeg kører lidt hurtigere denne gang og kommer fint igennem, men bilen får mudder over det hele, så jeg må standse ved en vaskehal på vejen hjem.
104
2025-10-12
På vejen hjem kører jeg først langs Animas River og derefter på en omvej langs San Juan River. Langs begge floder gror der cottonwood træer, som for tiden lyser op i landskabet med gule efterårsfarver. Enormt flot!
105
2025-10-12
Cottonwood er en art af poppel. Den variant, der gror i det nordvestlige New Mexico kaldes 'Rio Grande cottonwood' eller på latin 'Populus deltoides wislizenii'.
106
2025-10-12
Jeg er på vej fra Farmington, NM, til Page, AZ, og kører her over San Juan River i Shiprock på en gammel historisk bro, bygget i 1937.
107
2025-10-13
Jeg er nu kommet et godt stykke ind i Arizona og passerer Baby Rocks, hvor vi har standset flere gange tidligere på ture i dette område.
108
2025-10-13
Jeg gør holdt for at tage et billede af Church Rock.
109
2025-10-13
Kort før Kayenta har jeg denne flotte udsigt mod nord med Small Agathla Peak i forgrunden, spidsen af Agathla Peak til højre, og Monument Valley i baggrunden.
110
2025-10-13
Square Butte er en seværdighed på strækningen mellem Kayenta og Page.
111
2025-10-13
Jeg standser for at tage et billede af den flotte kløft neden for Square Butte.
112
2025-10-13
Square Butte i modlys.
113
2025-10-13
Lige efter Square Butte står disse flotte klipper, hvor den til højre kaldes Finger Rock.
114
2025-10-13
Kort før jeg når til Page, standser jeg og zoomer ind på Navajo Mountain, som er omgivet af flotte røde klippeformationer. Bjerget har en højde på 10.388 fod eller 3.166 m og er et landemærke i Page/Lake Powell området.
115
2025-10-13
På min første dag i Page starter jeg med at gå en tur ud på Potato Hill nord for byen. Her ses udsigten mod Lake Powell med Gunsight Butte i højre side.
116
2025-10-14
Selvom jeg kender Page området meget godt fra mit ophold der i 1998-2001, har jeg aldrig gået denne tur før. Her er en udsigt mod nordvest med Tower Butte foran Navajo Mountain til højre, derefter Boundary Butte ('baskerhuen') og til venstre Gunsight Butte.
117
2025-10-14
Fra Potato Hill går jeg over på 'The Rim Trail', som jeg mærkeligt nok heller ikke har gået på før nu. Herfra kan man se broen over Colorado floden ved Glen Canyon Dam.
118
2025-10-14
Jeg kører ned til 'The Chains', hvor der holder mange turister på parkeringspladsen. De går allesammen på 'Hanging Gardens Trail', men jeg går over stok og sten lige ned mod Lake Powell.
119
2025-10-14
Det er et råt landskab at gå i. I sommeren 1999 gik Gunhild og jeg denne tur mange gange. Vi havde liggestole med ned til Lake Powell, hvor vi gik i vandet.
120
2025-10-14
Vandstanden i Lake Powell er faldet dramatisk siden 1999 (ca. 45 m, se <kurver @ //graphs.water-data.com/lakepowell/>, og jeg er nu kommet under det niveau, søen havde engang, hvilket kan ses på de hvide aflejringer på klipperne, den såkaldte 'bathtub ring'.
121
2025-10-14
Når man kommer ned til vandet, kan man rigtigt se, hvor meget vandstanden er faldet. Den hvide 'badekarsring' er blevet enormt stor. Denne arm af søen følger Colorado flodens oprindelige rute, og landet på den anden side er øen Antelope Island.
122
2025-10-14
Mens jeg står der, kommer en husbåd forbi, og jeg mindes vores tur med familien i februar 2001.
123
2025-10-14
Jeg går tilbage på en lidt anden rute med en flot udsigt til Boundary Butte og Tower Butte med Navajo Mountain i baggrunden.
124
2025-10-14
Jeg kommer forbi flere store vandpytter, som tyder på, at det fornyligt har regnet kraftigt. Det er sikkert resterne af orkanen Priscilla, der også har ramt her.
125
2025-10-14
Jeg kører ud til Greenehaven for at spise min frokost der og for at se, hvordan det ser ud i dag. I 1998 boede jeg i lejligheden ved pilen.
126
2025-10-14
Jeg går op på bakken for at se ud over lejlighedsområdet. Det ser stort set ud som i 1998, men husene nedenfor og rækkehusene til venstre er kommet til. Og der var meget mere vand at se dengang. I marts 1999 flyttede jeg til lejligheden ved pilen.
127
2025-10-14
Fra Greenehaven kører jeg over til en klippe, som jeg kalder 'My Butte'. Her har jeg gået mange ture, både op på klippen og i terrænet rundt omkring. Jeg er kørt herover for at se efter 'tadpole shrimp' (en 'levende fossil') og 'fairy shrimp', som jeg i 1998 fandt i vandpytter i dette område, men mærkeligt nok er der ingen vandpytter at finde.
128
2025-10-14
Ved solnedgangstid går jeg ud til den østlige kant af Manson Mesa, som er den mesa Page ligger på. Det er ikke ret langt fra det AirBnb hus, jeg har lejet. Her kigger man over lufthavnen mod Lake Powell, hvor alle klipper gløder rødt i solens sidste stråler.
129
2025-10-14
I 1998-2001 gik jeg mange steder omkring Page, som nu er blevet berømte og tiltrækker mange turister. Det gælder bl.a. de hoodoos, der nu kaldes 'Toadstools', og Horseshoe Bend. Men det sted, jeg kalder 'Butte Canyon', som ligger i en sidekløft til Wahweap Creek, er der sikkert ingen, der finder.
130
2025-10-15
For at komme til 'Butte Canyon' skal jeg krydse Wahweap Creek, og jeg kan ikke huske præcis, hvor det var, jeg gik over. Jeg forsøger at gå langs Blue Pool Wash, men bliver standset ved et hjørne. Blue Pool Wash bruges i øvrigt til canyoneering af folk med udstyr til rapelling.
131
2025-10-15
Jeg forsøger et andet sted med samme resultat.
132
2025-10-15
Når jeg kigger op gennem Wahweap Creek, kan jeg se en sandskråning lige før byen Big Water, og jeg mindes nu, at det var der, jeg gik ned.
133
2025-10-15
Men nu ser jeg, at der er en del vand i Wahweap Creek efter den kraftige regn, så det vil sikkert blive umuligt at krydse den med støvler på. Jeg husker nu, at det også er muligt at komme til 'Butte Canyon' fra den anden side, så den gemmer jeg til i morgen.
134
2025-10-15
Jeg kører i stedet til det område, der i dag kaldes 'Toadstools', hvor jeg i sin tid fandt den hoodoo, vi kalder 'ET'. 'Toadstools' betyder svampe, og måske er det disse formationer, der er årsag til navnet.
135
2025-10-15
Jeg starter med at gå ud til enden af stien, hvor der er en fantastisk udsigt til Paria Rimrocks.
136
2025-10-15
Jeg tager endnu et billede af 'svampene' på vejen tilbage.
137
2025-10-15
Jeg kommer tilbage til 'ET', og nu er der knap så mange skyer, som da jeg kom.
138
2025-10-15
Her er det klassiske billede af den hoodoo, vi kalder 'ET' efter filmen af samme navn.
139
2025-10-15
Fra denne vinkel kunne man også kalde den for 'Kamelen'.
140
2025-10-15
Bag 'ET' op mod klippevæggen er der flere hoodoos.
141
2025-10-15
Nærbillede af de små hoodoos.
142
2025-10-15
Og her et billede fra en usædvanlig vinkel.
143
2025-10-15
'ET' set fra den anden side med 'svampene' i baggrunden.
144
2025-10-15
Lad os afslutte turen med dette billede, som måske er den flotteste vinkel.
145
2025-10-15
På vejen hjem standser jeg mellem Greenehaven og Page for at tage et billede af udsigten til Navajo Mountain med Tower Butte til højre og Boundary Butte til venstre.
146
2025-10-15
Ikke langt fra 'My Butte' er der et naturligt vandhul, som kaldes 'Bishops Tank'. Det besøgte jeg flere gange i 1998-2001, og der var som regel vand at finde her. Og i vandet var der 'tadpole shrimp'. Der går en grusvej til stedet, så jeg kører derud.
147
2025-10-16
Desværre er Bishops Tank helt tør. Det er utroligt, at der er så tørt omkring 'My Butte', når der er så mange store vandpytter ved The Chains.
148
2025-10-16
Jeg finder et sted, hvor jeg kan sidde og spise min frokost.
149
2025-10-16
Der er en flot udsigt til Navajo Mountain herfra, og luften er meget klar i dag.
150
2025-10-16
Jeg vil nu forsøge at komme til 'Butte Canyon' fra den anden side af Wahweap Creek og kører via Big Water mod det område, jeg kalder 'Abernes Planet'.
151
2025-10-16
I 1998-2001 kørte jeg ofte til 'Abernes Planet' i min Mazda 626, da Wahweap Creek for det meste var tør. Men i dag er det nødvendigt med 4wd, da der er en ret stejl kant ned til vandet.
152
2025-10-16
Jeg husker, at den kløft, jeg gik ned igennem, var i nærheden af det bjerg, jeg er ved at nærme mig, så jeg parkerer her.
153
2025-10-16
I den første kløft, jeg prøver, kommer jeg et stykke ned, men møder så et brat fald, som ses på det næste billede.
154
2025-10-16
Her er det ikke muligt at komme videre.
155
2025-10-16
Rundt om hjørnet til venstre ser det sådan ud.
156
2025-10-16
Jeg prøver et andet sted. Herfra ser jeg dog toppen af en butte, som jeg tror, kan være den butte, der findes i 'Butte Canyon'.
157
2025-10-16
Jeg går tilbage til vejen for at gå forbi det sorte bjerg. Ved foden af bjerget står denne særprægede hoodoo.
158
2025-10-16
Jeg kommer ud til et punkt, hvorfra jeg kan se klippen i 'Butte Canyon', men jeg kan stadig ikke finde et sted, hvor jeg kan gå ned.
159
2025-10-16
Til den anden side står der nogle klipper med flotte rødbrune farver.
160
2025-10-16
Simpelthen et 'wonderland of rocks'!
161
2025-10-16
Det lykkes mig at komme ud på en pynt, hvor jeg kan se hele butte'n og nogle af de hoodoos, der findes omkring den. Men de flotteste hoodoos findes desværre på den anden side.
162
2025-10-16
Jeg opgiver at finde nedgangen, da jeg har gået temmelig langt nu, og mange steder er det anstrengende at gå i den bløde jord, som det kan ses af fodsporene her.
163
2025-10-16
Et sidste indtryk fra 'Abernes Planet'.
164
2025-10-16
Der findes også hoodoos i de sorte klipper (zoomet ind fra lang afstand).
165
2025-10-16
Så er jeg tilbage ved Wahweap Creek, og det lykkes igen at komme over uden problemer.
166
2025-10-16
De fleste har hørt om 'The Wave', som findes nær Kanab. For at komme dertil skal man have et 'permit'. Det er svært at få, da der kun udloddes et begænset antal hver dag. Nu har man lavet en ny sti, 'Beehive Trail', nær Glen Canyon Dam, som går til et sted, man kalder 'The New Wave'.
167
2025-10-17
I 1998-2001 kom jeg ofte til dette område sammen med Dan for at fotografere klipperne ved solnedgang. Vi har ikke syntes, at bølge-strukturen i klipperne var ud over det sædvanlige, som man finder det mange steder i Arizona og Utah.
168
2025-10-17
Her ved stiens højeste toppe kan man måske sige, at der er en 'wave-like' struktur i klipperne.
169
2025-10-17
Beehive Trail er et loop, men der går en sidesti over til klippen i venstre side. Den klippe var Dans favorit-motiv til solnedgangsbillederne.
170
2025-10-17
Et flot formiddags-motiv.
171
2025-10-17
Fra sidestien er der en flot udsigt til den efterhånden velkendte baggrund med Boundary Butte og Tower Butte foran Navajo Mountain.
172
2025-10-17
Rundt om 'solnedgangsklippen' finder vi også 'wave-like' strukturer.
173
2025-10-17
På vejen tilbage gør jeg holdt ved Glen Canyon Dam.
174
2025-10-17
Jeg fortsætter til Glen Canyon Dam Overlook og overraskes over, at man leder vand ud af overløbsrørene, når vandstanden i Lake Powell er så lav. Muligvis er det for at opretholde den oprindelige flora og fauna i og omkring floden.
175
2025-10-17
Det var her, jeg var flodpilot i år 2000, men der er ingen både at se, så turene herfra til Lees Ferry findes ikke længere. Dengang blev turisterne kørt fra Page med bus ned til floden gennem en tunnel, som udmunder tæt ved overløbsrørene. Bemærk kajakkerne nederst.
176
2025-10-17
Jeg går en tur fra udsigtspunktet nedstrøms langs kanten af kløften. Der er ingen sti, og det er et vildt landskab at gå i. Af og til kan jeg komme helt ud til kanten, hvorfra der er en flot udsigt ned ad floden. Her er der flere kajakker at se.
177
2025-10-17
Endnu en flot udsigt til Colorado floden. Stykket fra dæmningen til Lees Ferry er det tiloversblevne stykke af Glen Canyon. Resten er begravet under Lake Powell. Lees Ferry er skillelinjen mellem Glen Canyon og Marble Canyon, som strækker sig ned til Little Colorado River, hvorefter man er i Grand Canyon.
178
2025-10-17
På grund af flodens drejning mister jeg snart udsigten til dæmningen. Her får man et lille indtryk af, hvor vildt landskabet er langs kanten af kløften.
179
2025-10-17
I vinteren 2000-2001 kørte Gunhild og jeg et motel i Page, som hed 'Uncle Bill's Place'. Motellet hedder nu 'Desert Canyon Inn', men ser ellers stort set ud som dengang.
180
2025-10-17
Vi havde kontor i en af lejlighederne (hvor Uncle Bill boede med sin kone, når de var der), men nu er kontoret flyttet om til en bygning i haven, som Uncle Bill i sin tid brugte som redskabsskur og værksted.
181
2025-10-17
Sidst på eftermiddagen kører jeg ud for at gå Beehive Trail igen i håbet om, at 'bølgerne' vil træde mere tydeligt frem ved solnedgangstid. Det gør de ikke, men farverne er flotte.
182
2025-10-17
Her er 'solnedgangsklippen' ved solnedgang. Dan og jeg kørte kun hertil, når der var skyer på himlen, og vi tog som regel billederne fra den modsatte side.
183
2025-10-17
En turist tilbyder at tage et billede af mig ved et flot udsigtspunkt.
184
2025-10-17
På min sidste hele dag i Page vælger jeg at forsøge at komme op til de hoodoos, der findes bag 'My Butte'. I 1998-2001 gik jeg lige op ad klippen til en slags hylde, som jeg gik langs med, en lidt risikabel rute. Jeg går til højre og finder en vej op, som ikke er meget bedre, men op kommer jeg.
185
2025-10-18
Jeg kan nu se de første hoodoos.
186
2025-10-18
Et flot eksemplar.
187
2025-10-18
Der er mange små hoodoos.
188
2025-10-18
Et par mellemstore.
189
2025-10-18
Og så de største.
190
2025-10-18
Et par flotte fyre. Hvad mon de spejder efter?
191
2025-10-18
Nu skal jeg så bare ned til bilen igen. Da jeg skulle kravle en del på vejen op, vil jeg helst ikke gå samme vej tilbage.
192
2025-10-18
Jeg tager en omvej bagom 'My Butte' og undervejs støder jeg på denne slange, som er godt en meter lang.
193
2025-10-18
Jeg har ikke kunnet identificere slangen. Muligvis en slags 'racer snake'.
194
2025-10-18
Jeg finder omsider et sted, hvor det ser ud til, at man kan gå ned over klipperne, og det lykkes. Lige under klipperne går der en grusvej, som går rundt om 'My Butte' til min parkeringsplads.
195
2025-10-18
På Arizonas velkomstskilt er der et billede af Horseshoe Bend. Det er også meget flot, men jeg har hørt, at stedet er overrendt af turister, så jeg tager ikke derud. Jeg gik mange ture ved Horseshoe Bend i 1998-2001 og havde som regel det hele for mig selv. Bemærk: Horseshoe Bend befinder sig i Glen Canyon, ikke i Grand Canyon.
196
2025-10-18
Jeg er på vej fra Page, AZ, til Las Vegas, NV, og kommer her forbi Colorado City i det nordlige Arizona. Byen ligger flot, men har et blakket rygte, da den er hjemsted for en gruppe fundamentalistiske mormoner, som praktiserer polygami (se <Wikipedia @ //da.wikipedia.org/wiki/Fundamentalistiske_Jesu_Kristi_Kirke_af_Sidste_Dages_Hellige>).
197
2025-10-19
Jeg gør holdt i Virgin River Gorge, en flot kløft i det nordvestlige Arizona, som motorvejen I-15 går igennem sammen med floden Virgin River.
198
2025-10-19
Motorvejen gennem Virgin River Gorge var et ingeniørmæssigt mesterstykke, da den blev bygget mellem 1964 og 1973. Man måtte omdirigere floden 12 gange. De 29 miles gennem kløften kostede dengang over én million dollars per mile.
199
2025-10-19
I byen Mesquite i det sydøstlige Nevada kører jeg en lille omvej langs Virgin River og finder denne idylliske park, hvor jeg holder en pause. Efter en overnatning i Las Vegas kører jeg i morgen tilbage til Californien.
200
2025-10-19
Page:  ‹   1  2 
All pictures are Copyright © 2006-2026 moyn.dk. All rights reserved.
Home