Album:   2023-07 Island
Page:  ‹   1  2  3   ›
Birk og Peter kommer op, godt trætte og kolde efter en tur på ca. 40 minutter. (Gunhild tager billedet).
101
2023-07-22
Mens Gunhild bliver ved Silfra for at se familien komme op efter snorkling og dykning, går jeg en tur i Thingvellir National Park. En flok grågæs krydser vejen.
102
2023-07-22
Jeg er nu i Almannagjá kløften, som markerer den østlige grænse af den amerikanske kontinentalplade. Den vestlige grænse af den eurasiske plade findes ved Hrafnagjá på østsiden af Thingvallavatn. Området derimellem - hvor man bl.a. finder Silfra revnen - kaldes geologisk for en 'graben'.
103
2023-07-22
Udsigt mod øst fra et udsigtspunkt langs Almannagjá kløften. Silfra findes i en retning bag ved bygningen på billedet.
104
2023-07-22
Jeg vender om, og går mod syd i Almannagjá kløften, hvor der er et flot udsigtspunkt fra kløftens højeste punkt.
105
2023-07-22
Her er udsigten fra det højeste punkt. Der findes et besøgscenter bag udsigtspunktet, hvor man bl.a. kan få historien om Islands Alting (Alþingi), som blev startet i Almannagjá ('Allemandskløften') i år 930.
106
2023-07-22
Udsigt langs kløften mod syd med Thingvallavatn, Islands største sø, i baggrunden.
107
2023-07-22
Udsigt langs kløften mod nord.
108
2023-07-22
Vi slutter vores tur til Thingvellir Nationalpark med at besøge vandfaldet Öxarárfoss, som ligger i den nordlige ende af Almannagjá kløften. Vi går fra en parkeringsplads ca. ½ km fra vandfaldet.
109
2023-07-22
På vej tilbage til parkeringspladsen fra Öxarárfoss efter en fin dag i Thingvellir Nationalpark uden regn, på trods af de noget dystre vejrudsigter, vi fandt på nettet.
110
2023-07-22
Familien Rossen er nu på vej hjem, og vi er på vej til vores næste opholdssted på sydkysten. Undervejs gør vi holdt ved Faxa Foss, Islands vandrigeste vandfald.
111
2023-07-23
Nærbillede af Faxa Foss, som findes på floden Tungufljót.
112
2023-07-23
Ca. en time senere gør vi holdt ved endnu et vandfald, Uriðafoss på floden Þjórsá (engelsk: Thjorsa). Bemærk fiskerne.
113
2023-07-23
Udsigt til Uriðafoss fra enden af stien. Floden Þjórsá er med sine 230 km Islands længste flod. Den går igennem Þjórsárdalur (Thjorsardalur), som skulle være en virkelig flot dal.
114
2023-07-23
Vi følger nu Rigsvej 1 langs kysten, hvorfra vi kan se silhuetten af Vestmannaøerne, som er kendt for et stort vulkanudbrud i 1973 på øen Heimaey.
115
2023-07-23
Vi passerer Seljalandsfoss vandfaldet, som er en stor turistattraktion, da man her kan gå om bag faldet. Vi gemmer det til senere.
116
2023-07-23
Skuret Sauðhúsvöllur er bygget i 1948 og blev brugt til opbevaring af mælketønder, men også som busskur. Lignende skur blev bygget over hele Island, men de fleste er nu blevet fjernet.
117
2023-07-23
Vi fortsætter på en flot strækning af Rigsvej 1 med høje klipper langs kysten.
118
2023-07-23
Vi kommer forbi en hule, som kaldes Rútshellir. Den er en af ca. 200 menneskeskabte huler på 90 gårde på Sydlandet. Der er to huler, den store er 20 m lang og blev benyttet som lade, mens den lille, som ligger vinkelret på den store, er 8 m lang og sandsynligvis en gammel smedje.
119
2023-07-23
Vi er ankommet til vores hytte i Vestri Pétursey. Den er ikke ret gammel og er virkelig godt udstyret.
120
2023-07-23
Vores hytte er en af 5 hytter, som en landmand har bygget på sin jord. Det er blevet meget almindeligt på Island, som de seneste år har oplevet et turist-boom. Det 250 m høje bjerg i baggrunden hedder Pétursey.
121
2023-07-23
Næste dag kører vi op til gletsjeren Sólheimajökull, som er en udløber af Mýrdalsjökull, Islands 4. største gletsjer.
122
2023-07-24
Søen neden for gletsjeren bliver større og større, og vandreturen til gletsjerkanten bliver længere og længere, efterhånden som gletsjeren trækker sig tilbage på grund af den globale opvarmning.
123
2023-07-24
Nærbillede af gletsjerkanten, hvor det ser ud til, at der fornyligt er knækket et stykke af. Den sorte farve på og i gletsjeren skyldes aske fra vulkanudbrud gennem tiderne.
124
2023-07-24
Gunhild har fundet en flot isklump på søbredden. Det er ret koldt heroppe ved gletsjeren, og Gunhild kunne godt have brugt en ekstra jakke.
125
2023-07-24
Mens Gunhild går tilbage langs søbredden, går jeg op på højre side af gletsjeren, men jeg kan ikke komme højt nok op til at se ind over den.
126
2023-07-24
På vejen tilbage tager jeg dette billede af gletsjerkanten.
127
2023-07-24
Jeg indhenter Gunhild, og vi går op til den anden ende af søen, hvor der er en gruppe, som gør sig parat til en kajaktur på søen.
128
2023-07-24
Kajakkerne på vej over søen.
129
2023-07-24
Det er sikkert en god idé at holde sig lidt væk fra gletsjerkanten.
130
2023-07-24
Efter formiddagens tur til Sólheimajökull kører vi ud på halvøen Dyrhólaey. Fra stien til fyrtårnet har vi udsigt til Reynisfjara Black Sand Beach med Reynisdrangar klipperne i vandet ud for pynten.
131
2023-07-24
Vi fortsætter mod fyrtårnet, som ligger i en højde af 120 m.
132
2023-07-24
Et stykke af Dyrhólaey stikker ud i vandet som en dobbelt stenbue. Navnet betyder ordret 'dør-hul-øen'.
133
2023-07-24
Stranden mod nordvest er en sort sandstrand, der er endnu længere end den mere berømte Reynisfjara. Den hedder Dyrhólafjara. Bemærk fuglene på afsatsen nedenfor.
134
2023-07-24
Nærbillede af fuglene på afsatsen. Det drejer sig om søpapegøjer, som opholder sig i dette område om sommeren.
135
2023-07-24
Nærbillede af en flot søpapegøje (engelsk: puffin).
136
2023-07-24
Dyrhólaey Fyrtårn er 13 m højt og blev bygget i 1927. Det markerer det sydligste punkt på Islands hovedø.
137
2023-07-24
Vi er på vej tilbage efter en flot tur på godt 3 km. Dyrhólaey er en halvø, eftersom Reynisfjara stranden er adskilt fra Dyrhólaey via et udløb fra søen til venstre (Dyrhólaós), som er skjult på billedet.
138
2023-07-24
Næste morgen kører vi ned til den sorte strand, Reynisfjara, hvorfra der er en god udsigt til Dyrhólaey med sine stenbuer og sit fyrtårn.
139
2023-07-25
Foruden det sorte sand er Reynisfjara kendt for sine basaltsøjler på klipperne ved den østlige ende af stranden.
140
2023-07-25
Her ses Gunhild foran en stor hule, hvor man kan se enderne af mange basaltsøjler.
141
2023-07-25
De fleste basaltsøjler er sekskantede. Når lava størkner med forskellig hastighed fra top til bund, dannes der revner, som breder sig i form af et sekskantet mønster, hvorved søjlerne opstår.
142
2023-07-25
Langs klippesiden kan man se basaltsøjler, som ligger i alle mulige retninger.
143
2023-07-25
Basaltsøjler findes mange steder i verden. Et af de mest kendte eksempler er Devils Postpile National Monument i Californien, som vi besøgte i 1995.
144
2023-07-25
Endnu et indtryk fra den fascinerende klippevæg.
145
2023-07-25
En stabel liggende basaltsøjler.
146
2023-07-25
Vi formoder, at denne konstellation betyder, at der har været bevægelser i jordskorpen, efter at lavaen er størknet, formentligt i form af jordskælv.
147
2023-07-25
Foruden sort strand og basaltsøjler er Reynisfjara kendt for de klipper, der står i vandet ud for pynten ved den østlige ende af stranden, som lige nu er i retning mod solen.
148
2023-07-25
Klipperne i vandet kaldes Reynisdrangar. Når man kommer rundt om pynten, opdager man, at de har flere takker, end man kan se fra Reynisfjara.
149
2023-07-25
Vi er nu kommet om på den østlige side af pynten.
150
2023-07-25
Herfra kan vi se hen til byen Vik, som vi besøger senere.
151
2023-07-25
Når man zoomer ind, kan man se kirken i Vik mellem klipperne.
152
2023-07-25
Der er hele tiden masser af fugle i luften. De kommer fra en stor koloni af søpapegøjer, som findes på klippesiderne.
153
2023-07-25
Nærbillede af nogle flotte søpapegøjer.
154
2023-07-25
Endnu et billede af Reynisdrangar klipperne, hvor man tydeligt kan se alle takkerne.
155
2023-07-25
Vi er på vej tilbage og beundrer endnu engang det flotte mønster af basaltsøjler på klippesiden.
156
2023-07-25
Forhåbentligt sidder søjlerne godt fast!
157
2023-07-25
Vi er nu kørt om til byen Vik, som har sin egen sorte sandstrand, der kaldes Vikurfjara. Herfra kan man også se Reynisdrangar klipperne.
158
2023-07-25
På en sti langs stranden kommer vi til en statue, som kaldes För (Voyage på engelsk). Den blev oprettet i 2006 som symbol på venskabet mellem Vik og byen Hull i England, hvor der står en lignende statue.
159
2023-07-25
Mens vi står og kigger på statuen, kommer den flok ryttere, vi så på stranden, hen ad den samme sti, som vi gik på.
160
2023-07-25
På vejen tilbage gør vi holdt og tager et billede af Pétursey bjerget. Vi bor neden for bjerget i venstre side.
161
2023-07-25
Der går køer på marken bag huset, og i baggrunden kan vi se et stykke af gletsjeren Mýrdalsjökull.
162
2023-07-25
På vej til Skógafoss ca. 17 km vest for vores hytte gør vi holdt for at tage et billede af Sólheimajökull, som i dag kan ses ret klart fra vejen.
163
2023-07-26
Selvom vi ankommer til Skógafoss ret tidligt, er der allerede en del besøgende ved vandfaldet.
164
2023-07-26
Det lykkes dog at få taget et billede med Gunhild alene foran vandfaldet. Skógafoss er med en bredde på 25 m og en højde på 60 m et af Islands største vandfald.
165
2023-07-26
Vi går fra Skógafoss til et andet vandfald, Kvernufoss, og kommer forbi disse små huse med græstørv på taget, som er en del af Skógar Museum.
166
2023-07-26
Kvernufoss ligger et stykke oppe ad vandløbet Kverná, som løber i en flot kløft.
167
2023-07-26
Vi kan nu se vandfaldet.
168
2023-07-26
Kvernufoss er meget mindre en Skógafoss (højde ca. 30 m), men omgivelserne er flottere. Man kan gå om bag vandfaldet, men stien er meget dårlig og glat, så det springer vi over.
169
2023-07-26
På vejen tilbage går vi ind i Freya Café for at få en kop kaffe. Caféen ligger inde i et teknisk museum, som er del af Skógar Museum. Bilen er en 1942 Chevrolet truck, der i Island blev modificeret til brug som mælkebil.
170
2023-07-26
Bemærk de gamle radioer på hylden oven over bilen.
171
2023-07-26
Freya Café er en ekstravagant udstyret restaurant, som man ikke ville forvente at finde så langt ude på landet.
172
2023-07-26
Efter kaffen fortsætter vi mod Skógafoss og kommer forbi en mark med en flok islænder heste.
173
2023-07-26
Der er ikke ret mange, der finder stien til Kvernufoss, som går over en mark med køer. Til gengæld er der mange på trappen, som går op over bakken til højre og fortsætter som en sti til nogle mindre vandfald på Skogá floden.
174
2023-07-26
Trappen har 527 trin. Den fortsætter forbi 7 mindre vandfald til passet Fimmvörðuháls mellem de to gletsjere Eyjafjallajökull og Mýrdalsjökull, en strækning på ca. 25 km.
175
2023-07-26
Da vi kommer tilbage til Skógafoss, er lyset bedre, end da vi kom.
176
2023-07-26
Jeg forsøger at få et billede af vandfaldet uden turister, men det kræver stor tålmodighed.
177
2023-07-26
Til sidst lykkes det, men jeg er nødt til at stå ret tæt på vandfaldet.
178
2023-07-26
Skógafoss tager sig bedre ud på lidt længere afstand, men så er det umuligt at undgå at få folk med på billedet.
179
2023-07-26
Vi er nu på vej mod hovedstaden, hvor vi har lejet en lejlighed i forstaden Hafnafjördur til vores sidste to nætter på Island. Lige før vi passerer Skógafoss, har vi en fin udsigt til  Eyafjallajökull, kendt for sit udbrud i 2010 med en askesky, som var til stor gene for lufttrafikken i Europa.
180
2023-07-27
Vi gør holdt ved Drangshlið, nogle gamle huse, som er bygget ind i klipperne. Læs mere om Drangshlið og islandsk folklore på <guidetoiceland.is + //guidetoiceland.is/connect-with-locals/regina/drangshlid-rock-and-the-elves>.
181
2023-07-27
Vi gør holdt ved Seljalandsfoss, hvor vi har planlagt at gå en tur ind bag vandfaldet. Men da vi ser, hvor våd man bliver, opgiver vi den idé og tager en video af de andre gæster, som trodser vandmasserne (se video).
182
2023-07-27
Kun et par hundrede meter fra Seljalandsfoss findes et andet vandfald, som hedder Gljúfrabúi. Det er delvist skjult i en klippehule, og det er vanskeligt at gå derind. Og man bliver endnu mere våd end bag Seljalandsfossen.
183
2023-07-27
Vi holder frokostpause i byen Hella ved et mindesmærke for byens grundlægger. Floden hedder Ytri-Rangá.
184
2023-07-27
For at gøre turen lidt mere interessant kører vi en lille omvej ned langs kysten og gør holdt i byen Eyrarbakki, hvor vi finder denne statue, som minder os om den berømte 'Gloucester Fisherman's Memorial' i Massachusetts.
185
2023-07-27
På skiltet kan man læse, at lavaen ud for kysten i Eyrarbakki er del af 'Þjórsárhraun', det størst kendte holocæne lava flow på jorden med et volumen på 25 km³ over en strækning på 140 km. Det skete for ca. 8700 år siden.
186
2023-07-27
Efter en ispause i þorlákshöfn fortsætter vi gennem naturreservatet Reykjanesfólkvangur, hvor vi gør holdt ved Grænavatn, som betyder 'Den Grønne Sø'. Farven skyldes dels dybden (45 m) og dels indholdet af svovl.
187
2023-07-27
Vi kommer forbi et farverigt geotermisk område, som kaldes Seltún.
188
2023-07-27
Man kan se aflejringer af svovl omkring kilderne, og der er en kraftig lugt af svovl i hele området.
189
2023-07-27
I det mest aktive område kan man gå forbi de boblende varme kilder på en gangbro (se video).
190
2023-07-27
Udsigten fra den øverste del af gangbroen.
191
2023-07-27
Nærbillede af et af de boblende huller (se video).
192
2023-07-27
Vores rute fører os forbi Kleifarvatn, den største sø på Reykjanes halvøen, som ligger i et aktivt vulkansk område. Læs mere om Kleifarvatn på <guidetoiceland.is + //guidetoiceland.is/travel-iceland/drive/kleifarvatn>.
193
2023-07-27
Vi kaster et blik tilbage mod syd, hvor vi kom fra. Kleifarvatn ligger imellem de to tektoniske plader, og også her arrangeres der dykkerture, hvor man kan se varme kilder og føle boblerne.
194
2023-07-27
Landskabet omkring Kleifarvatn er både farverigt og vildsomt.
195
2023-07-27
Vores sidste dag på Island tilbringer vi i Reykjavik. Vi starter naturligvis med at besøge Hallgrímskirkja, som er blevet byens vartegn. Den blev indviet i 1986.
196
2023-07-28
Bortset fra orglet er kirkens indre meget kedelig. Orglet er bygget i Tyskland og har 5275 orgelpiper.
197
2023-07-28
Foran kirken står der en statue af Leif Erikson, som menes at være født på Island. Han etablerede den første permanente boplads på Grønland i år 986, og man mener, at han som den første europæer nåede til Nordamerika.
198
2023-07-28
På bagsiden af statuen er der en indskrift, der fortæller, at statuen var en gave fra USA til Island i anledning af Altingets 1000 års jubilæum i 1930. Der står en kopi af statuen i Newport, Virginia.
199
2023-07-28
Vores næste stop er ved skulpturen Sólfar eller 'Sun Voyager', lavet af Jón Gunnar Árnason for at fejre Reykjaviks 200 års fødselsdag i 1990. Den symboliserer ikke et vikingeskib, men er en hyldest til solen i form af et drømmeskib.
200
2023-07-28
Page:  ‹   1  2  3   ›
All pictures are Copyright © 2006-2026 moyn.dk. All rights reserved.
Home