Album:   2017-09 Andalusien
Page:  ‹   1  2  3  4 
I bunden af slugten ses endnu en ruin, muligvis endnu en gammel mølle.
301
2017-09-23
Jeg går langs kanten af slugten og nærmer mig 'Iglesia del Carmen', hvor Gunhild venter.
302
2017-09-23
Vi kører ud af byen gennem den mauriske bydel i den nordøstlige ende af Alhama, hvor gaderne er endnu smallere.
303
2017-09-23
På det smalleste sted er der kun nogle få centimeter mellem sidespejlene og væggene.
304
2017-09-23
Fra Alhama kører vi mod nordøst gennem et område, som ser meget tørt ud. Det er beplantet med oliven- og mandeltræer. Byen forude hedder Cacín.
305
2017-09-23
Vi holder en pause i Cacín, som virker helt uddød på en lørdag eftermiddag. Turen blev på 135 km og tog 6½ time inkl. et sidste stop ved supermarkedet Mercadona i Nigüelas.
306
2017-09-23
Jeg går igen fra Pinos de Valle op til kirken 'Ermita Cristo del Zapato' på toppen af Cerro Chinchirilla, som jeg gjorde den 10. september.
307
2017-09-25
Denne gang har jeg tænkt mig at gå videre fra kirken hen langs bjergkammen og op til den top, der ses ved pilen, en top uden navn i Guájar bjergene.
308
2017-09-25
Der er ingen sti langs bjergkammen, så man må balancere på klipperne, så godt man kan.
309
2017-09-25
For at komme over til bjergkammen med mit mål, skal jeg først igennem en slugt. Her finder jeg et svagt spor af en sti, og af og til er der en lille varde langs stien.
310
2017-09-25
Jeg er kommet over slugten og har nu en flot udsigt til bjergkammen med kirken yderst til højre.
311
2017-09-25
Til den anden side (mod syd) kigger jeg ned i Barranco de Zaza, som munder ud i El Valle de Ízbor.
312
2017-09-25
Et panorama med kirken i midten, Valle de Lecrín til venstre og Valle de Ízbor til højre.
313
2017-09-25
Nu mangler jeg bare et lille stykke op til toppen. 'Stien' er meget vanskelig at følge på det stykke, men heldigvis er der god plads mellem træerne.
314
2017-09-25
Udsigt fra toppen på 1190 m med vandreservoiret 'Embalse de Béznar' nedenfor og Sierra Nevada i baggrunden.
315
2017-09-25
Den top, jeg står på, befinder sig i Guájar bjergene. Jeg kigger her mod den næste top mod vest, som hedder Alto de Quemado Blanco og er på 1255 m.
316
2017-09-25
På vej tilbage til kirken langs en stejl klippevæg.
317
2017-09-25
Tilbage ved kirken. Hele turen til toppen ved pilen blev kun på 6½ km ialt, men med en akkumuleret stigning på 680 m og en gennemsnitlig stejlhed på 20%.
318
2017-09-25
Vi står op til en flot, rød solopgang, som varsler en dag med dårligt vejr.
319
2017-09-27
Den røde himmel set på baggrund af citrontræerne i vores have.
320
2017-09-27
På en dag med udsigt til regnbyger vælger jeg at gå en rute nord for Albuñuelas, som går på markveje af grus og beton.
321
2017-09-28
Jeg starter fra Barrio Bajo og går op forbi Cortijo de Los Pinos. Her ses Albuñuelas nedenfor mod syd.
322
2017-09-28
Den første del af ruten går gennem et flot landskab med mange klipper, men det meste af turen går gennem et område af marker beplantet med oliven- og mandeltræer.
323
2017-09-28
En gammel ruin med en 'era' (tærskeplads) i højre side. Jeg holder hvil neden for era'en.
324
2017-09-28
På trods af den overskyede himmel er der en flot udsigt over Albuñuelas fra 'Mirador José Jiménez Linares'.
325
2017-09-28
I Albuñuelas går jeg forbi den gamle 'lavadero' (vaskeplads), som stadig bruges. Bemærk kattene.
326
2017-09-28
Nærbillede af kattene ved lavadero'en.
327
2017-09-28
En af Albuñuelas' seværdigheder er et gammelt maurisk vagttårn, som hedder 'Torre Tio Bayo'. Der er ingen skilte eller noget, som antyder, hvor det ligger, men det skulle være denne bygning på Calle Habana.
328
2017-09-28
Jeg sætter mig for at bestige endnu en top i Guájar bjergene, og det bliver Cerro de la Albardilla, som officielt er 1278 m høj. Min GPS målte 1284 m på toppen.
329
2017-09-29
Jeg krydser kløften ved Albuñuelas samme sted som den 3. sep. med en flot udsigt til den centrale del af byen.
330
2017-09-29
Jeg fortsætter op i den slugt, jeg var oppe i den 1. sep, som hedder 'Barranco de Cabezuelas'. Mit mål, Cerro de la Albardilla, ligger bag det langstrakte bjerg i højre side.
331
2017-09-29
Længere oppe i Barranco de Cabezuelas kommer jeg forbi denne installation, hvis formål jeg ikke kender.
332
2017-09-29
Vejen forsvinder, og jeg går i flodlejet, som er temmelig bredt. Efter godt 3 km drejer jeg til venstre og går op ad et mindre flodleje, som ses på billedet.
333
2017-09-29
Efter ca. ½ km forlader jeg flodlejet og går op ad en bjergskråning. Der er et svagt spor af en sti.
334
2017-09-29
Stien er overgroet og meget svær at følge, så det bliver til 'bushwhacking' gennem et stejlt og vanskeligt terræn.
335
2017-09-29
Undervejs får jeg øje på en slange. Efter opslag på internettet mener jeg, det er en 'vipera latastei' (alias 'víbora hocicuda'), som er den mest almindelige giftslange i Spanien.
336
2017-09-29
Jeg har en flot udsigt mod øst med den højeste top i Guájar bjergene, La Giralda på 1431 m, til højre.
337
2017-09-29
Jeg kan nu se toppen af Cerro de la Albardilla, og stien bliver lidt bedre på det sidste stykke.
338
2017-09-29
Toppen til venstre for La Giralda hedder Cerro de la Cruz, og kløften nedenfor er Barranco de la Cruz.
339
2017-09-29
Panorama fra toppen af Cerro de la Albardilla.
340
2017-09-29
Jeg vælger at gå en anden vej ned, idet jeg følger den grusvej, der ses nedenfor mod vest.
341
2017-09-29
Udsigt til La Giralda og Cerro de la Cruz på vej ned til grusvejen.
342
2017-09-29
Cerro de la Albardilla, hvor jeg kom fra.
343
2017-09-29
Efter ½ km på grusvejen kommer jeg til dette skilt, hvor jeg skal gå fra vejen og tage en sti ned ad bjerget til højre.
344
2017-09-29
Det er en meget stejl sti med en masse løst grus, så den er ikke nem at gå ned ad.
345
2017-09-29
Stien fortsætter i flodlejet af Río Cabezuelas, og jeg er her tilbage ved det sted, hvor jeg på vejen op drejede fra og gik op i det mindre flodleje, som ses til højre.
346
2017-09-29
Tilbage ved de gamle bygninger langs klippevæggen, som sikkert har med vandforsyningen at gøre.
347
2017-09-29
En flot klippeblok i Barranco de Cabezuelas.
348
2017-09-29
Jeg går en anden vej over Río Santo kløften tilbage til Albuñuelas, samme vej som jeg gik med Gunhild den 27. august. Her er et flot billede af kløftens side mod nord.
349
2017-09-29
Husene er generelt ikke så flot udsmykkede i Albuñuelas som i mange andre andalusiske landsbyer, men der er da nogen.
350
2017-09-29
Vores værtspar kommer på besøg med tapas til frokost. Det er bare lækkert!
351
2017-09-30
Værtsparrets søn, Jonathan, tager dette billede af os fire.
352
2017-09-30
Senere på eftermiddagen kører vi til Restábal for at finde et gammelt johannesbrød træ, 'algorrobo milenario', som siges at være 1000 år gammelt.
353
2017-09-30
En stor gren er knækket af træet i højre side.
354
2017-09-30
Derefter kører vi til Nigüelas for at gå en tur på 'Paseo de Pavilla', en sti på ca. 1 km, som går op til Molino Alto.
355
2017-09-30
Molino Alto, hvor vi boede i 2015, ser ud, som vi husker det.
356
2017-09-30
Den sidste vandretur på denne ferie bliver en 12,6 km rundtur i området ved byen Ízbor, med en akkumuleret stigning på knap 1000 m, næsten lige så meget som på turen til Cerro de la Albardilla.
357
2017-10-01
Jeg starter turen med at gå igennem en tunnel ca. ½ km fra Los Acebuches. Gunhild holder et godt sted i skygge af klippevæggen. Hun tager dette billede kort efter, jeg er gået.
358
2017-10-01
Hun tager også dette billede af den gamle bro, der fører over til tunnellen.
359
2017-10-01
I mellemtiden er jeg på vej op ad bjerget syd for Los Acebuches. På trods af det disede vejr er der en flot udsigt til Embalse de Rules.
360
2017-10-01
Fra 282 m kommer jeg op i en højde af godt 800 m og har en flot udsigt mod Guájar bjergene, hvor jeg kan genkende flere af toppene.
361
2017-10-01
Første glimt af byen Ízbor, som min rute går ned igennem. I baggrunden ses dæmningen til Embalse de Béznar.
362
2017-10-01
Udsigt mod Sierra Nevada og byen Lanjarón. På det GPS spor jeg følger står der: 'Du er nu højere oppe end Lanjarón'.
363
2017-10-01
På vejen ned kommer jeg til et stykke, der er så stejlt, at jeg må gå baglæns ned på alle fire. Det er svært at se på billedet, hvor stejlt det faktisk er.
364
2017-10-01
I mellemtiden går Gunhild en tur op til Los Acebuches og tager dette billede af de tre broer, der findes lige over for landsbyen.
365
2017-10-01
Jeg fortsætter ad en sti, som ikke er den allerbedste. Da jeg nærmer mig Ízbor, kommer jeg ud på en vej med skiftevis beton og grus.
366
2017-10-01
Ízbor har en flot beliggenhed, men desværre er den tæt på motorvejen, så der er en del trafikstøj.
367
2017-10-01
På vej gennem Ízbor ser jeg denne bil parkeret under en flot bougainvillea. Som i mange andre andalusiske landsbyer er gaderne stejle, og der er ikke meget plads til at parkere.
368
2017-10-01
Jeg aftaler med Gunhild per SMS, at vi mødes i Los Acebuches. Her står vi ved endnu et gammelt johannesbrød træ, som kaldes 'algorrobo centenario'.
369
2017-10-01
Navnet, 'algorrobo centenario', betyder formentligt, at træet er mindst 100 år gammelt.
370
2017-10-01
Udsigt til broerne på vej ned til bilen fra Los Acebuches.
371
2017-10-01
Udsigt til Los Acebuches fra bilen. Det er en meget lille landsby, som ikke er særligt charmerende. Navnet betyder i øvrigt 'oliventræer'.
372
2017-10-01
Vi slutter vores billeder fra Andalusien for denne gang med endnu en flot solopgang set fra Cortijo Luz de Valle.
373
2017-10-02
Page:  ‹   1  2  3  4 
All pictures are Copyright © 2006-2026 moyn.dk. All rights reserved.
Home